layoutelementlayoutelement
Kjærgaard Speedway Grand Prix 

Flot start for billetsalg til speedway i 2016

23. september 2015

Kun lidt over en måned tog det at sælge alt VIP og Hospitality til næste års speedway grandprix i Horsens! Lørdag den 11. august lægger Casa Arena igen græs til Kjærgaard Danish Speedway Grand prix, og interessen er stor – både blandt privatpersoner og virksomheder.

Billetsalget til næste års Grand Prix åbnede den 8. august, samme dag som AC Event afholdt Kjærgaard Danish FIM Speedway Grand Prix 2015 på CASA Arena. Hele arrangementet var en stor succes med masser af tilskuere, flot dansk sommervejr og en dansk Grand Prix vinder i form af Peter Kildemand.

Salget til næste års udgave er gået fantastisk. VIP-hospitality pakkerne er nu fuldt bookede med 900 VIP-gæster, men det er muligt at blive opskrevet på venteliste, såfremt der tilrettes i bookningerne.

Salget af almindelige tribunebilletter er også gået strygende, og salget har rundet de 5.000 solgte billetter. Kapaciteten til Grand Prix’et er 12.500, så der er stadig gode muligheder for at få fingrene i en billet til Grand Prix’et den 11. juni 2016. Det flotte billetsalg glæder direktør i AC Horsens og ACH Event Kristian Nielsen.

- Vi er rigtig glade for at salget af billetter og VIP-hospitality til 2016 har fået en forrygende start. Vi skabte i samarbejde med Horsens Kommune og flere andre partnere et fantastisk 2015 Grand Prix i august, og det ser ud til at publikum rigtig gerne vil tilbage og være en del af eventen i 2016. Det vidner om, at folk har haft en rigtig god oplevelse, og vi vil gøre alt for at skabe den samme gode oplevelse den 11. juni 2016, udtaler Kristian Nielsen fra AC Horsens og ACH Event.

Bajere & Biksemad succes gentages

Ved Grand Prix’et i august kunne alle tilskuere tilkøbe en hyggelig opvarmning til Grand Prix’et, da ACH Event afholdte Bajere & Biksemads arrangement i Forum Horsens. Her havde næsten 900 gæster øl og biksemad ad libitum i 2 timer inden Grand Prix’et, og krydret med god musik blev det en fantastisk opvarmning til selve speedway delen på CASA Arena. Ved 2016 Grand Prix’et vil det igen være muligt for alle at tilkøbe Bajere & Biksemad. Køb af adgang sker på www.achorsens.dk.

Early Bird rabat frem til 31. december 2015

Billetterne til 2016 Grand Prix’et kan købes på www.achorsens.dk. Frem til den 31. december 2015 er billetprisen nedsat med 10% rabat, så der vil være gode muligheder for at krydre julegaven med en speedway oplevelse.

For yderligere kommentarer omkring Kjærgaard Danish Speedway Grand Prix kontakt projektleder Iben Grøftehauge på tlf. 22 68 51 71 eller iben@achevent.dk eller direktør i AC Horsens og ACH Event Kristian Nielsen på tlf. 40 50 76 61.

Vælg periode for nyheder
« 2016
seneste 2017
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori


Horsens Kommunes byvåben

Kjærgaard Danish FIM Speedway Grand Prix
AC Horsens Event
Langmarksvej 59
8700 Horsens

Tlf. 7562 6020
Åbningstider: Tirsdag kl. 8-12 · Onsdag kl. 13-16.30 · Torsdag kl. 13-16.30 · Fredag kl. 10-14

Email: info@achevent.dk