layoutelementlayoutelement
Kjærgaard Speedway Grand Prix 

Speedway Grand Prix rykker nærmere – har du købt din billet?

31. juli 2015

Lørdag den 8. august afholdes FIM Kjærgaard Speedway Grand Prix på CASA Arena, og nu nærmer dagen sig for den store event. Nicki Pedersen ligger p.t. på en andenplads med kun 9 point op til Tai Woffinden. Og der er stadig billetter til ståpladser, hvis man vil være med til at heppe på de danske kørere.

Projektleder Franka Abrahamsen ser frem til at præsentere speedway på CASA Arena Horsens.

- De danske kørere har gjort det fremragende ved de seneste Grand Prix’er med sejre til Niels-Kristian Iversen i Cardiff og senest Nicki Pedersen i Målilla, så der er virkelig lagt op til et spændende ræs på CASA Arena den 8. august, fortæller Franka Abrahamsen, der stadig kan berette om flere billetter til Grand Prix’et.

- Billetsalget til Grand Prix’et er gået rigtig stærkt, men der er stadig ståpladser tilbage på CASA Arena, hvis du vil være med til at heppe de danske kørere frem mod de vigtige VM points. Vi har også haft rigtig godt salg til vores hyggelige Bajer & Biksemads arrangement som afholdes i Forum Horsens hallen ved siden af stadion. Her kan du for 295,- (ekskl. speedwaybillet) få alt det biksemad og øl du kan spise fra kl. 17.00 og frem til starten kl. 19.00, kombineret med livemusik. Her har vi solgt tæt på 900 billetter, så det bliver et rigtig fint arrangement som opvarmning til Grand Prix’et, siger Franka Abrahamsen.

Vil du være med til en spændende speedway aften den 8. august i Horsens, så klik ind på nedenstående link og sikr dig din billet Grand Prix’et.

Billetsalg til Kjærgaard Danish FIM Speedway Grand Prix.

Vælg periode for nyheder
« 2016
seneste 2017
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori


Horsens Kommunes byvåben

Kjærgaard Danish FIM Speedway Grand Prix
AC Horsens Event
Langmarksvej 59
8700 Horsens

Tlf. 7562 6020
Åbningstider: Tirsdag kl. 8-12 · Onsdag kl. 13-16.30 · Torsdag kl. 13-16.30 · Fredag kl. 10-14

Email: info@achevent.dk